Forfattermøde med Frank Dam Nielsen: Sådan burde det ikke være
Nibe Bibliotek, Nibe · 50 kr.
Bemærk ny dato: 10. september 2026.
I bogen skildrer Frank Dam Nielsen en opvækst præget af omsorgssvigt, manipulation, vold og mobning - forhold der i en meget ung alder fører ham ind i en radikaliseret subkultur domineret af kriminalitet og misbrug. Han fortæller åbent om et liv, hvor samfundet og de voksne omkring ham svigter gang på gang, men også om de få mennesker, hvis empati og forståelse alligevel gør en forskel.
I dag arbejder Frank Dam Nielsen som foredragsholder og forfatter. Hans mission er at styrke forståelsen af, hvad omsorgssvigt gør ved mennesker, og hvor afgørende det kan være, når blot én voksen griber ind. Sådan burde det ikke være er hans første udgivelse og er udkommet på Forlaget Sermo Motus.
Niveaufri adgang, mulighed for at trække sig og handicapvenligt toilet. Særlige behov eller spørgsmål kan rettes til bibliotek@aalborg.dk eller tlf. 9931 4300.











