Foredrag: Jes Stein Pedersen & manden i litteraturen
Birkerød Bibliotek, Birkerød · 50 kr.
Netop på mændenes internationale kampdag tager litteraturredaktør Jes Stein Pedersen fat i mandelitteraturen - og spørger, hvad bøgerne kan fortælle os om maskulin identitet, om at genkende sig selv i andres liv og om de skift, der sker i tiden.
Oplægget bevæger sig gennem et bredt felt af forfatterskaber: fra Ernest Hemingway, Kjeld Westö og Karl Ove Knausgård til Geir Gulliksen, Jens Chr. Grøndahl, Jan Sonnergaard, Henrik List, Klaus Lynggård og Theis Ørntoft - og videre til Felix Thorsen Katzenelson, Sally Rooney, Rachel Cusk og Annie Ernaux. Både de klassiske stemmer og de nyere.
Efter oplægget er der tid til spørgsmål og samtale, og der kan købes vin, kaffe og te.
Jes Stein Pedersen er litteraturredaktør på Politiken, vært for podcasten Bogfolk (siden 2015) og bestyrelsesmedlem i Københavns Folkeuniversitet. Han bor i Birkerød og er desuden vært på et nyt samtaleformat om litteratur på Rudersdal Bibliotekerne. Spørgsmål til arrangementet kan sendes til Anne Hermansen på aher@rudersdal.dk.











