Fang fortællingen: Ø
Udstillingen Ø er en levendegørelse af Anna Jacobina Jacobsens ordløse billedbog af samme navn - en bog om venskab og ensomhed, hvor børn og voksne selv skaber fortællingen.
I udstillingen kan man udforske skovbunden blandt høje blomster, ligge i græsset til lyden af øens fugle, besøge pigens træhule, putte sig i en kæmpestor sardindåse, klæde sig ud som havfrue eller fange et glimt af havfruen i spejlsøen. Udstillingen er målrettet børn mellem 5 og 9 år sammen med deres voksne.
OBS! Udstillingen er udlånt til Bogforum i perioden 28. oktober - 3. november.
Spørgsmål kan rettes til Signe på siber@rudersdal.dk. Udstillingen er udviklet af Frederikssund Bibliotekerne til projektet Fang fortællingen, støttet af Slots- og Kulturstyrelsen og Nordea Fonden.











