Foredrag med filminstruktør og forfatter Martin Schmidt
Holte Bibliotek, Holte · Gratis
Holte Bibliotek sætter under konceptet 'Lokale fortæller' spot på Martin Schmidt - forfatter og prisvindende instruktør, der bl.a. står bag tv-serierne 'Rejseholdet' og 'Ørnen'.
To timers foredrag, hvor Schmidt tager udgangspunkt i skabelsen af 'Rejseholdet': hvordan man former publikums følelser, og hvorfor det er så vanskeligt at høre, hvad der siges i dansk film og tv. Undervejs vises filmklip, og han deler historier fra møder med Meryl Streep, Glenn Close og Jeremy Irons - plus forklaringen på, hvorfor en karriere som stand-in for Antonio Banderas aldrig blev til noget. Han løfter også sløret for baggrunden bag det måske mest omtalte afsnit af 'Rejseholdet'.
Schmidt er aktuel med krimien 'Lygtemanden', romanen 'Urfugle' og bogen 'Livet er en gave' om og med Ole Henriksen. Efter foredraget er der mulighed for at købe bøger.
Spørgsmål kan rettes til Anne Hermansen: aher@rudersdal.dk











