Hvad er på

En aften i selskab med Leif Davidsen

afholdt · 1. oktober 2026

Hovedbiblioteket, Esbjerg

En aften i selskab med Leif Davidsen · Hovedbiblioteket, Esbjerg
Beskrivelsen er skrevet før begivenheden

Leif Davidsens seneste roman, Requiem for Rusland, er både spændingsroman og tidsbillede af Ruslands bevægelse fra frihed mod diktatur og krig. Hovedpersonen Tor Alexandr Arnborg - en dansk-russisk specialsoldat - tvinges til at indfri en gammel æresgæld, hvilket bringer hans stille tilværelse i den russiske provins til en brutal afslutning. Han trækkes tilbage i tjenesten og til Danmark, hvor loyaliteten over for de to lande sættes på spil med livet som indsats.

Samtalen tager udgangspunkt i romanen, men bevæger sig også ind på Rusland og Ukraine i bredere forstand - herunder Putins vej til Europas blodigste krig siden Anden Verdenskrig. Leif Davidsen trækker på over 30 års rejser til Rusland og sit personlige kendskab til landet.

Arrangementet foregår i Storm P-salen. Varmings Boghandel har stand, hvor Leif Davidsens bøger kan købes.