Hvad er

Kunstudstilling ved Mia Løcke Jensen

ons, 12. august 2026 · 16:00 — fre, 2. oktober 12:00

Tranbjerg Bibliotek, Tranbjerg J · Gratis

Kunstudstilling ved Mia Løcke Jensen — Tranbjerg Bibliotek, Tranbjerg J
Gratis adgang

Mia Løcke Jensen er 25 år og arbejder som trækunstner. Interessen opstod, da hun som 18-19-årig begyndte at se videoer på YouTube, hvor kunstnere lavede ting i træ - hun fandt det fascinerende, men lagde også mærke til, at de færdige produkter ofte var meget dyre. Det fik hende til at spørge sig selv, om hun ikke kunne lære det selv.

Mia havde allerede erfaring med at fremstille knive, så arbejdet med hænderne var ikke nyt for hende. En tilfældig mulighed for at købe en brugt drejebænk og noget slibeudstyr blev startskuddet, og fra autodidakt YouTube-elev udviklede hun sig gradvist til den trækunstner, hun er i dag.

Hendes allerførste værk var en lille, lidt "grim" skål - som hun selv beskriver den. Den har hun valgt at beholde som et minde om, hvor hun startede. Til daglig arbejder hun blandt andet med eksotiske træsorter som eukalyptusknuder, der giver særlige mønstre og udtryk i værkerne.

Udstillingen kan ses på Tranbjerg Bibliotek.