Forfatterbesøg af Anders Ibsen
Terndrup Bibliotek, Terndrup · 75 kr.
Hvordan skabes en spændingsroman på seks måneder - og hvordan bliver egne erfaringer til fiktion, der føles uhyggeligt troværdig?
Forfatter Anders Ibsen tilbragte fire år udsendt af Det Danske Forsvar i Grønland. Til dette arrangement åbner han sit maskinrum og fortæller om arbejdet med sin roman: hvordan research og personlige erfaringer forvandles til en fortælling, der holder selv F-16-piloter, jægersoldater og Sirius-folk. Han berører også spørgsmålet om, hvor grænsen går for, hvad en forfatter bør fortælle.
Romanen "SIRIUS - det, som overfalder dig" handler om geopolitik, terror og overlevelse i Arktis og er inspireret af Ibsens tid ved Slædepatruljen Sirius. Handlingen udspiller sig på den nedlagte militærbase Mestersvig i Nordøstgrønland.
Arrangementet foregår i Salen på Terndrup Bibliotek.











