Ude for uden
Otterup Bibliotek, Otterup · 75 kr.
I 2025 tog Niels Krause-Kjær et markant skridt væk fra sit hidtidige forfatterskab om politik og udgav romanen Ude for uden - en personlig fortælling om Danmark i forandring. Udgangspunktet er en vandrebog, som hans far og dennes højskolekammerater førte gennem et halvt århundrede, og som Niels Krause-Kjær fandt i Rigsarkivet. Bogen er hædret med De Gyldne Laurbær.
Romanen skildrer, hvordan bondekulturen på to generationer blev fortrængt til fordel for storbyen, og hvad der gik tabt i den proces. Foredraget veksler mellem personlige erindringer, historiske perspektiver og litterær fortælling, og rejser spørgsmålet om, hvad mødet med moderniteten har kostet os.
Niels Krause-Kjær (f. 1963) er tidligere journalist på Jyllands-Posten og vært på DR2 Deadline. Han har tidligere udgivet Kongekabale, Mørkeland, Fandens forår, Nedsmeltning og Jagttegn, og arbejder i dag som fuldtidsforfatter.
Arrangementet finder sted tirsdag den 3. november 2026 kl. 19.00 i Kuplen, Otterup Bibliotek. Billetter koster 75 kr. og købes på nordfynsbib.dk - resterende billetter sælges ved indgangen. Arrangeret i samarbejde mellem FO Nordfyn, AOF Nordfyn, LOF Nordfyn, DOF Nordfyn, Otterup Musikaftenskole, Nordfyns Koret, Nordfyns Billedskole samt Bibliotek & Borgerservice Nordfyn.











