Debut Fest: Miabella - performance koncert
Miabella er et orkester, der bevæger sig frit mellem avantgarde, folk, noise, jazz, pop, free jazz og nordisk klang - ingen koncert er ens. På scenen arbejder de med temaer som frihed, kvindelighed, hysteri og længsel, og de optræder i designs af dopeDivaZ.
Orkestret har siden 2025 spillet på Alice (Nørrebro), Gimle, Operaen - Christiania og Christianshavns Beboerhus m.fl. I februar 2026 lavede de en tiny house live session med kunst- og performancegruppen DopeDivaZ. I front står Miamaja Vinther, uddannet saxofonist og sangskriver med baggrund i kreativitetsteori.
Orkestret tæller: Miamaja Vinther (vokal, saxofon & komposition), Selma Lind (trompet & vokal), Solveig Lindelof (trompet & vokal), Minna Mazanti (vokal), Petra Mejer Lange (vokal), Agnes Navne (synth & vokal), Casper Skou-Due (trommer & vokal), Elliot Fryman (percussion & vibrafon), Frederik Berg (bas), Zoé Koriander Tan (bas) og Jonas Paulsen (guitar). Koncerter afholdes med et udpluk af musikerne.











