Hvad er

Debut Fest: Sofie Birkum

fre, 4. september 2026 · 17:00 — 23:00

Brønshøj Vandtårn, København · Gratis

Debut Fest: Sofie Birkum — Brønshøj Vandtårn, København
Gratis adgang

Sofie Birkums udstilling kredser om det, der ikke lader sig fotografere direkte: mentale tilstande, stemninger og erindringer. Spørgsmålet, hun stiller, er, hvordan man overhovedet iscenesætter en følelse - og det svar udfolder sig i et rum, der befinder sig et sted mellem nærvær og fravær, orden og opløsning.

Besøgende træder ind i en installation, der kombinerer fotografiske værker, objekter og rumlige greb. Gardiner, transparens og fragmenter optræder som både barrierer og åbninger - noget skjules, noget kan anes, og noget åbner sig. De fotografiske billeder bevæger sig fra tågede landskaber og analoge optagelser til registreringer af fundne naturfragmenter, og tilsammen undersøger de menneskets trang til at skabe mening i en verden, der til tider kan føles uoverskuelig.

Sofie Birkum arbejder i skæringspunktet mellem fotografi, installation og rumlig fortælling. Hun har en baggrund i performance design og kommunikation fra RUC, og rummet er hos hende en lige så aktiv del af værket som selve billederne. Tidligere har hun skabt nomadiske udstillinger i tomme rum og deltaget i kuratoriske og tværkunstneriske projekter som Skabertrang og Monday Studio samt galleriarbejde i København.

Følg kunstneren på Instagram: @sofiebirkum