Debut Fest: HagFags 2.0: Wet Wig Disaster
Brønshøj Vandtårn, København · Gratis
HagFags 2.0: Wet Wig Disaster tager vand som sit centrale tema - som historisk vidne til hekseforfølgelsernes drukninger, og som metafor for nutidens mere skjulte former for kontrol og regulering. Rammen er et okkult kontorlandskab, hvor en muteret HR-afdeling pitcher affektive produkter, praktiserer rituel wellness og udvikler spirituelle systemer til leak management. Grænsen mellem ledelse og besværgelse, mellem effektivitet og forbandelse, er bevidst udvisket.
Vandet fungerer her som både materiale og modstand - det opløser skellet mellem kroppe, institutioner og verdener og arbejder med fugt, fluiditet og oversvømmelse som infiltrerende kræfter.
HagFags er et interdisciplinært samarbejde mellem Sangría Valentino (DK) og Henna Nerg (FI), der arbejder på tværs af performance, drag, video, foto og skulptur. Gennem figurerne Mr. Pentatits og It's Whitney Witch undersøger de heksefiguren som en vedvarende politisk og kulturel kraft i nordisk kontekst, med queerness og feministisk modstand som bærende temaer.
Praktisk info: forestillingen indeholder høj lyd og nøgne overkroppe. Enkelte interaktive passager er frivillige. Vandtårnet er ikke opvarmet. Følg projektet på Instagram: @thehagfags @sangriavalentino @paerttylinyyrikki2











