Bogkoncert: Kenneth Thordal
afholdt · 30. september 2026
Beskrivelsen er skrevet før begivenheden
Musiker, sangskriver og oversætter Kenneth Thordal præsenterer sin første skønlitterære bog, Fnok - en fortælling om en far i opløsning, inspireret af hans egen datters død.
Bogens hovedperson Tom har mistet sin teenagedatter. Livet er gået i stå bag nedrullede gardiner, og han forlader kun hjemmet iført mørke solbriller og cykelhjelm. I løbet af nogle tumultariske vinterdage bryder beruselse, sang og syner mørket i glimt, mens den døde datters stemme væver sig ind og ud af fortællingen - hun taler til ham fra himlen et sted over Vesterbro.
Bogkoncerten veksler mellem musik og talte ord og finder sted i LitteraturStedet/Salen på Åby Bibliotek.











