Workshop: Sy bukser af genbrugsstof
ons, 14. oktober 2026 · 10:00 — 14:00
Brønshøj Kulturhus, København · 250 kr.
Workshoppen er for deltagere fra 12 år og foregår parvis: to personer deles om én symaskine og syr ét par bukser sammen. Du kan møde op med et familiemedlem eller en veninde - det eneste krav er, at mindst én i makkerparret kan betjene en symaskine i forvejen.
Tag et gammelt sengesæt eller andet blødt stof med hjemmefra, eller brug materialer fra tekstilværkstedet BRØKs materialebank på stedet. Husk madpakke.
Varighed: ca. 4 timer. Pris: 250 kr. pr. makkerpar.











