Hvad er

Drej keramik om formiddagen – kursus over 10 uger ved Marianne Krumbach

afholdt · 17. august 2026

Vesterbro Bibliotek og Kulturhus, København

Drej keramik om formiddagen – kursus over 10 uger ved Marianne Krumbach — Vesterbro Bibliotek og Kulturhus, København
Beskrivelsen er skrevet før begivenheden

Kurset er et begynderkursus for dig, der aldrig har drejet før, eller som trænger til mere øvelse i de basale drejeteknikker. Vi starter med centrering, optræk til cylinder og drejning af enkle forme, og undervejs kommer vi ind på afdrejning, påsætning af hank og glasering m.m. Du får også en introduktion til forskellige typer stentøjsler der egner sig til drejning, samt en præsentation af relevant værktøj. Hver kursusgang afsluttes med en grundig rengøring.

Underviser er Marianne Krumbach, uddannet fra Designskolen i Kolding. Hun arbejder til dagligt fra sit værksted i København NV og har de seneste år primært beskæftiget sig med modellerede, naturspirede skulpturelle objekter - men også periodevis med drejede projekter. Hun har udstillet bredt både herhjemme og i udlandet. Læs mere på www.mariannekrumbach.dk eller instagram.com/mariannekrumbach.

Kursusprisen dækker undervisning og materialer. Kursisterne forventes at deltage i oprydning og rengøring på lige fod med de øvrige brugere af keramikværkstederne i Vesterbro Bibliotek og Kulturhus.