Hvad er

10 ugers formiddagskursus i keramik ved Stine Jespersen

ons, 19. august 2026 · 09:30 — ons, 28. oktober 13:00

Vesterbro Bibliotek og Kulturhus, København · 2800 kr.

10 ugers formiddagskursus i keramik ved Stine Jespersen — Vesterbro Bibliotek og Kulturhus, København

Kurset henvender sig til alle, der vil arbejde med ler. Undervisningen tager udgangspunkt i selvstændige projekter med en bred vifte af keramiske teknikker, og Stine er tilgængelig for vejledning og sparring undervejs. Hver gang indledes med et fælles fokus på en ny teknik og en tilhørende opgave - det er frivilligt at deltage i den fælles del, da holdet er vant til at arbejde på egen hånd. Den fælles del fungerer samtidig som inspiration til dem, der ønsker at opbygge et repertoire til egne idéer.

Underviser er Stine Jespersen, uddannet keramikdesigner med mange års erfaring inden for skulpturel keramik. Hun udstiller både nationalt og internationalt og har undervist børn og voksne på forskellige niveauer i flere år.

Værkstedet på Vesterbro Bibliotek og Kulturhus er brugerdrevet, og kursusprisen dækker undervisningen. Kursisterne forventes at bidrage til oprydning og rengøring på lige fod med øvrige brugere. Værkstedet må kun benyttes i undervisningstimerne.