Maveleje-lege & Babymassage (baby 0-8 mdr.)
BIBLIOTEKET Rentemestervej, København
Mange babyer synes, maveleje er svært og ubehageligt. Denne workshop giver dig konkrete øvelser, tips og idéer til at gøre det nemmere - med simple og billige redskaber, så du ikke behøver investere i dyrt grej bagefter.
Anden halvdel handler om babymassage: nemme teknikker til leg og stimulation samt til at lindre fx en træg mave. De sidste par minutter gennemgår vi førstehjælp ved fremmedlegemer i luftvejene til baby 0-12 mdr. Efter workshoppen sendes noter på mail til de interesserede.
Workshoppen er for (bedste)forældre med børn i alderen 0-8 mdr. Gravide er også velkomne - medbring gerne en dukke eller bamse. Husk blødt underlag til dig selv og din baby.
Underviser er aut. fysioterapeut og førstehjælpsinstruktør Marianne Mogensen, forfatter til bogen Efter fødsel - træning og babyleg (www.denfriefys.dk). Workshoppen foregår i Salen på 3. sal, og barnevogne må tages med ind i lokalet.











