Hvad er

Debut Fest: ”Cui bono?” Polychromatic speculative archeology

lør, 5. september 2026 · 16:00 — 23:00

Kildevæld Kulturcenter, København · Gratis

Debut Fest: ”Cui bono?” Polychromatic speculative archeology — Kildevæld Kulturcenter, København
Gratis adgang

"Cui Bono?" er et kunsthistorisk forankret, spekulativt fund, der undersøger de ontologiske og diskursive skel i vestlig skulpturhistorie. Den hvide, blankt polerede skulptur er historisk blevet et symbol på et vestligt kropsideal - fra renæssancen og nyklassicismen til nyere tids højreorienterede brug af den som et fascistoidt mandligt ideal. Polykromi sætter sig op imod begge dele: mod den politiske skævvridning og mod den historieskrivning, der længe har fået os til at tro, at datidens billedhuggere udelukkende arbejdede i hvidt marmor og lys sandsten uden yderligere udsmykning.

Værket er også et eksempel på spekulativ arkæologi - en disciplin, hvor der fremstilles kunstige fund for at skærpe den kritiske sans over for objekter i bestemte forståelsesrammer. Et kendt eksempel er et kentaurskelet på University of Tennessees bibliotek, sammensat af et menneske- og et hesteskelet. "Cui Bono?" forsøger at skabe et "nyt" arkæologisk fund, som efterfølgende "restaureres" - med den ironi, at værket er et selvportræt, fundet og restaureret af kunstneren selv.

Emil Torp-Rasmussen (f. 1999) er uddannet kunsthistoriker og autodidakt kunstner. Han arbejder med komiske og skæve tilgange i visuelle udtryk, men lægger særlig vægt på teoretiske og historiske rammesætninger for sine værker. Følg kunstneren på Instagram: @hatte_mageren