Debut Fest: Rødbuks Adventures
Kildevæld Kulturcenter, København
Rødbuks er Kristoffer Skjøder Randers soloprojekt, hvor han skriver, producerer og fremfører dansksproget hyperpop, indiepop og botanica. Navnet har rødder i barndommen - et par røde bukser blev begyndelsen på en identitet, der ikke helt passede ind, og som siden er blevet omdrejningspunkt for et kunstnerisk univers om det at stå lidt ved siden af.
Sangene spænder vidt: fra hvordan det ville være at bo i nogens lomme, til det underlige i at ens eks stadig bruger ens Netflix, til numre der blander hamstere, kage og kapitalisme. Personligt, fjollet og ærligt på én gang.
Live er koncerten interaktiv - Rødbuks spiller bl.a. på en PlayStation-controller, og måske én fra publikum, hvis man er heldig. Fælles beslutninger og legende elementer gør det til noget, man er en del af. Det inkluderer en body inclusive catwalk, hvor publikum kan tage plads i rummet på egne præmisser.
Praktisk: der kan forekomme interaktive passager, men det er helt fint bare at se på. Koncerten indeholder visuals med lys, der kan virke forstyrrende. Følg kunstneren på Instagram: @rodbuks











