Mød de frivillige biavlere
afholdt · 12. august 2026
Beskrivelsen er skrevet før begivenheden
LEVENDE MUSEUM / tilbagevendende / Gratis når entréen er betalt
Mød Det Grønne Museums frivillige biavlere, når de passer museets historiske bigård mellem Gl. Estrups avlsbygninger og Smedjen - tæt på skov og eng.
Bigården rummer forskellige historiske stadetyper og viser udviklingen inden for biavl fra ca. 1850 til i dag. I alt 15 bifamilier lever her og passes af de frivillige biavlere, hvis arbejde følger biernes liv og årstiderne. Det er især i sommerperioden, at biavlerne tilser bier og stader, og ved bigården fortæller de gerne om biernes verden og viser, hvordan den udspiller sig i de historiske stader.
Honningen fra bigården sælges i museumsbutikken og ved udvalgte arrangementer, herunder museets julemarked.











