Levende lørdag
Det Grønne Museum, Auning · gratis aktiviteter på dagen
Levende Lørdag er en tilbagevendende begivenhed på Det Grønne Museum, hvor frivillige demonstrerer gamle håndværk. Aktiviteterne er gratis for alle besøgende oven i den almindelige entré.
På dagen kan man smage smør og friskost fra mejeristlauget, medister samt brød og rabarber fra mad- og slagterlauget. Bryggerlauget og biavlerne er også til stede, og der er mulighed for at se buer blive fremstillet og selv prøve kræfter med rebslagning. Frivillige holder åbent i smedjen og traktorværkstedet, skovlauget fortæller om arbejdet i skoven, og museets værter er til stede i besøgsmagasinet.
Museumsinspektør Anette Møller holder introduktioner til udstillingen Under Solen med nedslag i dens temaer og fortællinger - kl. 11:00, 12:30 og 14:00.











