Den kæmpestore læsedag – Historiefortælling: H. C. Andersens mindre kendte eventyr
Biblioteket Sønderborg, Sønderborg
Den Kæmpestore Læsedag fejres på Biblioteket Sønderborg med historiefortælling ved Ellen Mortensen. Hun sætter fokus på H. C. Andersens mindre kendte eventyr - dem der er gledet i glemmebogen, mens Fyrtøjet og Den grimme ælling har høstet al opmærksomheden.
Mortensen har gravet de glemte historier frem, støvet dem af og tilsat dramatik med sans for det poetiske sprog, der kendetegner H. C. Andersen. Hun arbejder i den mundtlige fortælletradition, hvor historierne formes i mødet med publikum frem for blot at blive læst op - og det betyder, at fortællingerne aldrig lyder helt ens to gange, og at publikum er en aktiv del af historien.
Arrangementet foregår på Biblioteket Sønderborg, Niveau 2, Indsigten, Nørre Havnegade 15, 6400 Sønderborg.











