Fra Thit Jensen til Kim Larsen og Kong Frederik
Biblioteket Sønderborg, Sønderborg
Jens Andersen holder foredrag om kunsten at skrive biografier - hvad er en biografi egentlig? Sandhed, fortolkning eller noget midt imellem? Og hvad kræver det at skrive et helt menneskeliv frem på papir?
Han tager publikum med ind i biografiens værksted og deler erfaringer og aha-øjeblikke fra arbejdet med sine mange prisbelønnede bøger om bl.a. Tom Kristensen, Tove Ditlevsen, H.C. Andersen, Ole Lund Kirkegaard, Frank Arnesen og Dronning Margrethe. Den danske konge har han portrætteret to gange, senest i Kongeord fra 2024.
Andersen er ph.d. i nordisk litteratur og anerkendt litteraturkritiker. Han har modtaget Georg Brandes-prisen, Søren Gyldendal Prisen og H.C. Andersens legat.
Foredraget finder sted i Salen, Nørre Havnegade 15, Sønderborg.











