Ordblindedagen
Biblioteket Sønderborg, Sønderborg
Uge 40 er International Ordblindeuge, og biblioteket markerer det med en temadag i Salen, Nørre Havnegade 15, arrangeret i samarbejde med VidensBy Sønderborg.
Kunstner Julie Nymann fortæller med humor og indlevelse om, hvordan hun har vendt sin dysleksi til en ressource i sit kunstneriske arbejde. Udgangspunktet er værket Fordelene ved at være ordblind, som udstilles på Augustiana Kunsthal, og hun deler personlige erfaringer om at vokse op med dysleksi og finde styrkerne i det, der er svært. Kom gerne i grønt tøj og vær en del af den stolt dyslektiske bevægelse.
Efter foredraget er der mulighed for at møde repræsentanter fra foreninger og institutioner, der kan bidrage med viden om ordblindhed og rådgivning om relevante problemstillinger.











