Skriveworkshop: Skriv dig glad med dagbogsskrivning
Hovedbiblioteket, København · Gratis
Forfatter Lilja Scherfig holder en to timers workshop om dagbogsskrivning med udgangspunkt i sin bog 'Dagbogsliv - skriv, elsk og vær dig'. Programmet indeholder oplæg, konkrete skriveøvelser og redskaber til at tage med hjem. Ingen skriveerfaring kræves - kun nysgerrighed.
Lilja Scherfig har udgivet 'Dagbogsliv - skriv, elsk og vær dig' (Gads Forlag) og har i mange år undervist i kreativ skrivning og dagbogsskrivning. Hun skriver desuden ungdoms- og børnelitteratur.
Workshoppen er for voksne og foregår på Københavns Hovedbibliotek, 4. sal. Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding via Billetto. Der stilles ikke computere til rådighed - medbring din egen og/eller papir og pen. Bordpladsen er meget begrænset, så du skal muligvis sidde med det i skødet. En skriveplade kan lånes. På 4. sal er der vandpost og kaffeautomat, men ingen anden forplejning, så medbring selv en vanddunk eller flaske.
4. sal nås via elevator eller trapper til højre, når du træder fra Krystalgade ind i Centralsalen, eller via rulletrapperne til 3. sal og derfra en trappe op. Spørgsmål kan rettes til litteraturformidler Poul-Louis på i343@kk.dk.
Skriveworkshops er en fast månedlig serie fra Københavns Biblioteker med skiftende temaer og undervisere - enkeltstående workshops, ikke et forløb.











