LitteraTORSDAG: Litterær vandring
Hasle Bibliotek, Aarhus · Gratis
På udvalgte torsdage mødes vi på Hasle Bibliotek for at læse og tale om litteratur i fællesskab. Litteraturformidleren bringer hver gang en ny vinkel - ingen forkundskaber kræves, kun lyst til at læse og være nysgerrig.
Tilmelding er ikke nødvendig - man møder bare op. Lokale: 1. sal.
Datoer for LitteraTORSDAG i efteråret 2026:
27. august: Novellelæsekreds
Vi læser en novelle højt sammen - ingen forberedelse nødvendig. Derefter ser vi nærmere på dens karakterer, miljø, temaer og symbolik og taler om, hvordan den er skrevet, og hvad vi hver især får ud af den som læsere.
24. september: Litterær vandring på Vestereng
Vi starter på biblioteket og går sammen til Vestereng, hvor der i september er en skulpturudstilling. Litteraturformidleren har tekster med til undervejs, og midtvejs holder vi en pause med kaffe. Turen er 3-4 km i almindeligt tempo.
22. oktober: Yndlingsdigte og blackout poetry
Tag dit yndlingsdigt med og del det med os - litteraturformidleren finder også eksempler frem. Vi slutter af med at prøve BLACKOUT POETRY: ved at fjerne det overflødige fra en gammel bogside skaber man sit eget grafiske digt.
19. november: Nobelpris før og nu
Vi ser på Nobelprisen i litteratur - dens udvikling gennem tiden og udvalgte prisvindere, der stadig holder. Vi hører også om årets vinder, som offentliggøres i oktober, selv om prisen først uddeles 10. december.











