Trykworkshop - "Den arrogante historie"
Familieworkshop med illustrator Maria Buchmann, med udgangspunkt i billedbogen "Den arrogante historie", der udkommer på forlaget Frø d. 16. august 2026. For børn fra 6 år med max én voksen - der skal ikke reserveres billet til den voksne.
Maria Buchmann fortæller om arbejdet med at skabe illustrationer til "Den arrogante historie", som er lavet som silketryk på Statens Værksteder for Kunst. Derefter får deltagerne mulighed for selv at eksperimentere med tryk inspireret af eventyr og fantasi - med enkle teknikker og hjælp til at omsætte ideer til billeder.
Gratis at deltage, men kræver tilmelding på Billetto. Arrangementet holdes i det store lyserøde lokale på 1. sal og er støttet af foreningen GroBro.
På Nørrebro Bibliotek kan man fra d. 15.-31. august også se udstillingen med Marias illustrationer til Khaled Jumas billedbog "Den arrogante historie". Workshoppen er en del af Weekend for børn på Nørrebro - gratis kultur- og bevægelsesarrangementer for børn og deres voksne, afholdt lørdage og søndage i idrætshaller, biblioteker og kulturhuse med støtte fra Nørrebro Lokaludvalg og NØBU-fonden. Se det løbende opdaterede program på weekendforbørn.dk.











