Skriveworkshop: Skriv levende karakterer
Sundby Bibliotek, København · Gratis
Workshoppen handler om at udvikle og lære sine karakterer at kende - deres baggrund og forhistorie, deres mest lammende frygt, største forcer og værste hemmeligheder. Der arbejdes også med, hvordan dialog ser ud på skrift, og karaktererne får lov at tale med hinanden.
Underviser er Christina Englund, forfatter med debut i 1992 med novellesamlingen "Uden egentlig at sove". Hun har siden skrevet romanerne "Slugt" - nomineret til DR Romanprisen - og senest "Den sidste sol", og hun har mange års erfaring med at undervise i skrivekunst.
Workshoppen foregår i Glassalen, Kvarterhuset, kl. 19.00-21.00. Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding på Billetto. Bordpladsen er meget begrænset, så medbring pen og papir - computer kan også bruges, men du vil sandsynligvis skulle sidde med den i skødet.
Spørgsmål? Skriv til litteraturformidler Jakob på uk1q@kk.dk.











