SHAKE
fre, 4. september 2026 · 21:00
SHAKE spiller old-school disco og funk på både analoge og elektronisk programmerede instrumenter. To af bandets fire medlemmer kommer fra Grand Avenue, der har fire albums og en guldplade bag sig.
Bandet har udgivet to EP'er: "THE CLUB" med et disco-orienteret udtryk og den nyere "CPH FUNK", der hælder mere mod funk og er en hyldest til København. Lyden trækker på natklubbernes musik fra 60'erne og 70'erne - med navne som Earth, Wind & Fire, Kool & the Gang og Sly & The Family Stone som referencepunkter.
"Med 'THE CLUB' fik vi alle ud på dansegulvet," siger forsanger Rasmus Poulsen. "'CPH FUNK' er også dansevenlig, men den er mere funk-orienteret."











