The High Society
The High Society kalder deres genre for acid soul - et udtryk der dækker over musik, der bevæger sig mellem jazz, soul, funk og r&b. Repertoiret rummer alt fra brede, næsten bigband-agtige arrangementer til tæt, rockende powersoul, ballader og syrede lydcollager, med Xander Calasahan på forsangerpladsen.
Bandet er skabt af far og søn Otto og Kristoffer Sidenius. Otto har en lang karriere bag sig med navne som Peter Belli, Drori-Hansen Furniture og Avantgarden Party, og er særligt kendt som hammondorganist. Kristoffer kommer fra FastPoHolmen, hvor han har sat sit præg på koncerter og fire albums over de seneste 12 år.
Programmet denne aften henter fra debutalbummet Down From the Stars og introducerer desuden nyt materiale fra et kommende dansksprogede album. Der er lagt op til improvisation og plads til at tage musikken i nye retninger.
Livebesætning: Xander Calasahan (vokal), Otto Sidenius (keyboards), Mads Nørgaard (guitar), Jivin Cameron (bas), Kristoffer Sidenius (trommer), Erik Kimestad (trompet), Helle Hesdorf (tenor- og sopransax).











