Hvad er

Skriveworkshop: Fortællende Journalistik

man, 30. november 2026 · 16:30

Christianshavns Bibliotek, København · Gratis

Skriveworkshop: Fortællende Journalistik — Christianshavns Bibliotek, København
Gratis adgang

Workshoppen handler om fortællende journalistik med fokus på ideudvikling, karaktertegning, teknik og formidling - der er plads til både diskussioner og skriveøvelser. Underviser er Line Vaaben, Cavling-nomineret journalist og redaktør på Politiken. Hun har bl.a. skrevet den prisbelønnede bog "En forudsigelig forbrydelse - Kvindedrab i Danmark" sammen med retsmediciner Asser Hedegård Thomsen og udgav i marts 2026 bogen "Dem, vi stolede på".

Workshoppen er gratis og målrettet voksne, men kræver tilmelding på Billetto. Den foregår i lokalet Othello på Christianshavns Bibliotek. Der er ingen computere til rådighed, så medbring din egen og/eller papir og pen - bordpladsen er meget begrænset, og du skal muligvis sidde med computer eller papir i skødet. Biblioteket stiller en skriveplade til rådighed som underlæg.

På 4. sal er der vandpost og kaffeautomat, men ingen anden forplejning - medbring selv en vanddunk eller flaske. Lokalet Othello finder du ved at følge væggen på højre hånd ind gennem biblioteksrummet og dreje om første hjørne; det ligger som et sidelokale og er let at se, hvis du fortsætter langs højre væg.

Københavns Biblioteker afholder skriveworkshops over hele byen hver måned. Det er enkeltstående workshops af to timers varighed - ikke forløb - med skiftende temaer og undervisere.