Hvad er

ATLAS

afholdt · 22. august 2026

Teater Momentum, Odense

ATLAS — Teater Momentum, Odense
Beskrivelsen er skrevet før begivenheden

ATLAS er en poetisk queerfortælling om længslen efter et andet liv. En mor fortæller med varme og stolthed om sin søn, Atlas - om hans liv, hans styrke og den mand han en dag skal blive. Men mellem historierne trænger andre fortællinger sig på: minder, drømme og illusioner hun forsøger at holde fast i, mens grænsen mellem fantasi og virkelighed langsomt begynder at flyde sammen.

Forestillingen bevæger sig i spændingsfeltet mellem queerness og heteronormative idealer og kredser om længsel, identitet og behovet for at skabe en verden, man kan høre til i.

ATLAS er skabt af Davina Dengana (koncept og medvirkende), med manuskript og instruktion af Elvira Glahn og William Sigby. Scenografi og kostumer er ved Anna Dea, koreografi ved Anna Kornerup, og forestillingen er produceret af HUN Produktion.

Forestillingen vises under H.C. Andersens Festival som del af De Unge Mønsterbrydere - Teater Momentums program for det unge scenekunstneriske talentmiljø.