Banebrydende behandling af hjernen
Hovedbiblioteket, Aarhus · Gratis
Dan Bang, lektor i kognitiv neurovidenskab ved Aarhus Universitet, og Jens Christian Hedemann Sørensen, hjernekirurg, professor og leder af Neurokirurgisk Afdeling samt formand for Danish NeuroforskningsCenter på Aarhus Universitetshospital, præsenterer de seneste fremskridt inden for behandling af hjernens sygdomme.
På programmet er dyb hjernestimulation ved Parkinsons sygdom og andre bevægelsesforstyrrelser samt rygmarvsstimulation mod svære kroniske smerter - begge behandlinger der allerede anvendes i klinisk praksis.
Videnskabsjournalist Line Friis Frederiksen er moderator. Arrangementet er en del af Folkeuniversitetets vidensfestival Hearts & Minds og foregår i lokalet Rampen.











