Hva´ka´Cava?
Champagne kender de fleste, Prosecco har mange smagt - men Cava? Denne aften er viet til de mousserende vine fra Penedès i Catalonien, og vi smager os gennem 10 forskellige flasker fra nogle af områdets mest anerkendte producenter.
På programmet er både friske, elegante og gastronomiske udtryk af Cava og Conca del Riu Anoia, herunder fire vine fra Raventós i Blanc:
• BLANC DE BLANCS ØKO - Raventós i Blanc, Conca del Riu Anoia
• DE LA FINCA BIO - Raventós i Blanc, Conca del Riu Anoia
• DE NIT BRUT ROSÉ ØKO - Raventós i Blanc, Conca del Riu Anoia
• MANUEL RAVENTÓS NEGRA - Raventós i Blanc, Conca del Riu Anoia
Som afslutning åbner vi to sjældne flasker fra Pepe Raventós' enkeltmark, produceret i stærkt begrænsede mængder:
Mas del Serral Blanc 2014
Mas del Serral Rosé 2013
Undervejs går vi også i dybden med historien, håndværket og de mennesker, der har gjort området kendt blandt vinelskere.











