Dilgo Khyentse Rinpoche
København · 195–1300 kr.
For første gang i København deler den buddhistiske mester Dilgo Khyentse Rinpoche sine perspektiver på meditation, visdom og kærlighed med offentligheden. Over tre dage byder programmet på et offentligt foredrag samt dybdegående buddhistiske undervisninger inden for Vajrayana-skolen i tibetansk buddhisme - åbent for alle.
På den sidste dag uddeler Dilgo Khyentse Rinpoche den hellige bemyndigelse (empowerment) af Vajrakilaya Sangthik Phurba. Den der modtager denne bemyndigelse, forpligter sig til fremadrettet at opretholde den praksis og samaya, der er forbundet med Vajrakilaya Sangthik Phurbu.
Dilgo Khyentse Rinpoche er en ung tibetansk buddhistisk mester fra en bemærkelsesværdig familielinje - søn af Tsikey Chokling Rinpoche og dermed tæt forbundet med både Chokling Tersar- og Khyentse-linjerne. Hans Hellighed den 14. Dalai Lama har anerkendt ham som reinkarnation af den tidligere Dilgo Khyentse, der regnes for en af det tyvende århundredes mest ansete Dzogchen-mestre.











