Hvad er

BIG BANG festival - Lørdag

lør, 29. august 2026 · 10:00 — søn, 30. august 16:00

Musiktorvet, København · 50–75 kr.

BIG BANG festival - Lørdag — Musiktorvet, København

BIG BANG er en international familiefestival med fokus på musik og lyd i mange forskellige formater. Festivalen henvender sig til nysgerrige familier med børn i alderen 1-12 år.

Programmet byder på musikforestillinger, lydinstallationer, koncerter, workshops og kreativt værksted. Blandt højdepunkterne er forestillingen Cloudbusting, der introducerer nye lyttere til Kate Bushs univers, Bonkers Kidsrave - et minirave kun for børn - og den belgiske opera om Løbenæsen for de allermindste. Derudover kan man opleve musik der kun høres gennem tænderne, lydeksperimenter og koncerter med musik fra hele verden.

Festivalens centrum er Musiktorvet på Øresundsvej, og forestillingerne foregår i Amager Bio, BETA, Teater ZeBU og Børnekulturhus Ama'r - alle i umiddelbar nærhed af pladsen.

Et festival-armbånd giver fri adgang til alle aktiviteter og forestillinger med ledige pladser den dag, billetten gælder. Armbåndet købes ved indgangen eller i forsalg. Til indendørs forestillinger med begrænset kapacitet kan man booke plads i infoboden ved ankomst. Snacks og drikkevarer sælges på pladsen, men man må gerne medbringe sit eget.

Line-up