Hvad er

Workshop i indigofarvning med japanske shibori teknikker

søn, 30. august 2026 · 12:00 — 17:30

Helsingør · 725 kr.

Workshop i indigofarvning med japanske shibori teknikker — Helsingør

Workshop i indigofarvning med japanske shibori teknikker 🎌 💙

Søndag d. 30. august kl. 12.00-17.30 på Stjernegade 6, i gården, 3000 Helsingør. Underviser er Ida Christoffersen, der netop er hjemvendt fra Japan, hvor hun har fordybet sig i shibori på Izu-halvøen og i Kawasaki. Via sit upcycling-univers YUME.ITO designer og underviser hun i japanske tekstiltraditioner - på Instagram deler hun designs, workshops og sine japanske sauna events 🎎

Workshoppen er et samarbejde mellem broderistedet Edderbrodermig i Helsingør og YUME.ITO. I løbet af dagen lærer du at veje af, blande og pH-aflæse din egen indigo vat ⚗️, og du bliver indført i fire shibori teknikker: syet, viklet, foldet og rynket om rør 🌀. Du laver minimum fire indfarvninger på dit medbragte tøj eller tekstil 👘, og efter workshoppen må du tage din spand med indigo vat med hjem til videre farvning 🪣. Du får desuden YUME.ITO's hæfte med opskrift og teknikkbeskrivelser, og der er mulighed for at købe japansk indigo og shibori-værktøj 💙🌿. Der serveres japansk te samt miso- og mælkechokolade cookies 🍵🍪

Medbring to stykker hvidt bomulds- eller hørstof (dug, tørklæde el.lign.) - gerne også 2-3 hvide t-shirts, skjorter eller lignende i bomuld, hør eller silke 👕. Tag saks, relativt stærk tråd eller tyndt garn, en passende nål og et par gummihandsker med ✂️🧵🧤. Da workshoppen foregår udendørs, skal du klæde dig efter vejret og i tøj, der må blive plettet 🌦️👖. En madpakke med lidt frugt eller nødder kan også være en god idé 🍎

Bemærk: der farves med præreduceret indigo, da der ikke er tid til at starte en fermenteret indigo vat op. Alle over 10 år er velkomne - ingen forkundskaber kræves 🌸 Pris: 725 kr. inkl. moms. Spørgsmål? Skriv til kontakt@yumeito.dk