Foredrag: "Perfekt udenpå, puslespil indeni - kvinder og sen ADHD forståelse"
Nordre Fælleshus, Foredragssalen, Silkeborg · 149 kr.
At få en ADHD-diagnose sent i livet kan føles som at få et helt nyt sprog for sin egen historie. Pludselig giver det mening, hvorfor man har kæmpet mere end andre, hvorfor man ofte har følt sig forkert, og hvorfor man har været udmattet. Lettelse, sorg, vrede og forvirring kan sagtens eksistere side om side - og mange står tilbage med spørgsmålet: hvem er jeg egentlig, når jeg ser mig selv i det nye lys?
I foredraget "Perfekt udenpå - puslespil indeni" sætter oplægsholderne fokus på maskering, usynlig (over)belastning, følelsesregulering og hormonelle faktorer - altså det, der sjældent fylder i overskrifterne, men til gengæld fylder meget i hverdagen. Foredraget henvender sig til kvinder med sen ADHD-forståelse, men er også relevant for dig, der er tæt på en kvinde med ADHD.
Tilmelding er bindende. ❤️











