Ræk ud og ryk dig - Netværk På Tværs - Workshop i at netværke
Kirstinelund, Lystrup · 200 kr.
Netværk på Tværs er en faciliteret workshop for dig, der vil arbejde mere bevidst med dit netværk - ikke blot for at samle flere forbindelser, men for at skabe stærkere relationer. Workshoppen afholdes den første torsdag i måneden kl. 9.00-12.00 på Kirstinelund i Lystrup.
Temaet denne gang er "Ræk ud og ryk dig", med fokus på hvordan du styrker de relationer, du allerede har, bliver mere bevidst om, hvem du investerer din tid og energi i, og skaber værdi for andre - fordi de stærkeste netværk bygger på princippet: giv mere, end du tager.
Dagens gæsteoplæg holdes af Mette Husted, der tager afsæt i egne erfaringer med at opbygge relationer gennem et helt arbejdsliv og deler sine perspektiver på, hvorfor de stærkeste netværk sjældent opstår med en agenda, men gennem oprigtig interesse for andre mennesker. Workshoppen faciliteres af Erhardt Borgbjerg Skjødt og Susanne Flintholm.
Program:
09.00-11.00: Workshop
11.00-12.00: Netværk, kaffe og mulighed for at fortsætte samtalerne i Gårdens kaffebar og café.
Har du ikke tidligere besøgt Kirstinelund, er du efterfølgende velkommen til at gå med på en rundvisning. Alle er velkomne.











