Hvad er

John - Gadens Stemmer

fre, 4. september 2026 · 16:30 — 18:00
Flere datoer: 5. september, 20. september, 2. oktober, 18. oktober, 8. november, 5. december

Vesterbro, Stampesgade 1, København · 209 kr.

John - Gadens Stemmer — Vesterbro, Stampesgade 1, København

John voksede op med ild i røven og blev som ung sendt ud at sejle på verdenshavene. Som 16-årig prøvede han heroin for første gang - på havet - og det blev begyndelsen på over 20 års misbrug på gaden, først i Aarhus og siden i København. Kriminalitet fulgte med, og han har siddet i fængsel flere gange, både i Thailand og i Danmark.

Det var under en isolationsdom, at noget begyndte at skifte. Han kastede sig over bøger om filosofi og historie og mærkede, at der blev vækket noget i ham. Langsomt bevægede han sig væk fra stofferne og hen imod et liv med refleksion og nysgerrighed.

På denne tur tager John dig med rundt på Vesterbro, fortæller sin historie og viser de tilbud, der findes til stofbrugere. Han ser det selv som folkeoplysning - særligt når han går med unge mennesker - og vil bruge sine mørke oplevelser til noget positivt.