Barkgarvning - lav dit eget læder
Barkgarvning er et forløb over tre aftener, hvor du lærer at garve læder fra bunden ved hjælp af bark. Billetten gælder alle tre aftener, og det er nødvendigt at deltage i dem alle for at få et færdigt resultat. Datoerne er onsdag d. 9/9, onsdag d. 7/10 og fredag d. 6/11. Onsdagene kører fra kl. 17 til ca. kl. 21 - fredagen kan eventuelt starte lidt tidligere efter aftale.
Første aften renses det ferske skind for hud og hår, og vi høster bark, som lægges i bad med skindene. Anden aften efterbehandles skindene med fedt og arbejdes bløde og elastiske. Tredje aften syr vi en lille pung eller lignende af det læder, vi selv har garvet.
Ingen forudgående erfaring med garvning eller læderhåndværk er nødvendig. Blødgøring og syning er lidt hårdt for hænderne, så har du problemer med gigt eller lignende, er forløbet ikke egnet for dig. Første aften er beskidt - medbring gammelt tøj, gummihandsker og forklæde. Alle tre aftener foregår i en skov nær Bramming, delvis udendørs og delvis i en hytte med brændeovn. Der tilberedes suppe på bål hver aften. 😎
Du er velkommen, selvom du har deltaget i forløbet før. Spørgsmål kan sendes til kvinder.under.aaben.himmel@gmail.com - hilsen Kamilla og Louise.











