Barselsevent: Mad til baby
Kvarterhuset, København · 60 kr.
Mad til baby: 0-12 mdr.
Kirsten Mikkelsen Ravnbøl, specialist i mad til de mindste og medforfatter til Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens bog Mad til spædbørn & småbørn (nu afløst af Mad til små), fortæller om babymad og ernæring i det første leveår. Hun er desuden medforfatter på Aarstidernes kogebog BABYMAD og på appen initiuM om babys udvikling.
På arrangementet får du svar på, hvornår dit barn bør starte på fast føde, hvad babyen må spise hvornår, og hvordan du kan lære dit barn gode madvaner. Der er også inspiration til at lave velsmagende babymad af grøntsager.
Praktisk: Arrangementet foregår på 1. sal. Der er elevator, og du må tage barnevognen med op. Der serveres vand. Køb én billet per deltagende voksen. Dørene åbner kl. 9 - kom i god tid.











