(7-9 år) Dansk Danseteater for Børn: JOSEPH_KIDS
Dansk Danseteater for Børn inviterer børn mellem 7-9 år til et forløb på tre sessioner inspireret af forestillingen JOSEPH_KIDS, skabt af Alessandro Sciaroni. Ingen tidligere erfaring med dans eller bevægelse er nødvendig.
Hver session varer en time og er bygget op som et aktivt univers, hvor børnene både ser dans som publikum gennem smagsprøver fra forestillingen og prøver det på egen krop via kreative bevægelseslege. Aktiviteterne faciliteres af Dansk Danseteaters faste danseformidler og kompagniets professionelle dansere. Til sidst inviteres forældrene op i studiet, så de kan deltage aktivt sammen med børnene.
Forløbet finder sted på Takkelloftet, Operaen, Ekvipagemestervej 10, København - på følgende datoer:
12. september 2026, kl. 11.30-12.30
24. oktober 2026, kl. 11.30-12.30
28. november 2026, kl. 11.30-12.30
Pris: 225 kr. for alle tre sessioner. Mens børnene danser, kan forældre vente i foyeren på Takkelloftet, hvor der serveres kaffe, eller besøge nærliggende caféer som Heart Bageri eller operaens café i Operaparken. Der er parkeringshus under operaen (35 kr./time), cykelparkeringspladser foran bygningen, og operaen er tilgængelig med flere buslinjer, bl.a. linje 2A.











