Truer svinefarmene folkesundheden?
Hovedbiblioteket, Odense · 50–90 kr.
Emil Brix fra Landsforeningen mod Svinefabrikker møder rådkvinde Anne Skau Styrishave - ansvarlig for Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen i Odense - til en samtale om det industrielle svinelandbrugs konsekvenser for folkesundheden.
TV2's dokumentar fra svinestaldene i efteråret 2025 satte gang i debatten om et landbrug, hvor hensynet til dyr, miljø og mennesker ifølge kritikerne er blevet ofret på afbureaukratiseringens alter. Et centralt spørgsmål er, hvad en kommunal rådkvinde rent faktisk kan gøre inden for Odense Kommunes grænser - og erfaringerne fra miljøforureningssagerne om gartnerierne viser, at skærpet kontrol har haft effekt.
Samtalen berører dyrevelfærd, drikkevand og fiskevand, drivhusgasser, antibiotikaresistens og spørgsmålet om ret og rimelighed. Publikum er velkomne til at stille spørgsmål og deltage i debatten.
Arrangementet starter præcist - kom i god tid.











