Jakob Svendsen - Tror jeg nok
🎤 Kalundborg Comedy Club præsenterer Jakob Svendsen med sit nye stand-up show "Tror jeg nok" - lørdag den 9. maj kl. 19.00 på SKØL Brygkompagni. Billetter koster 220 kr.
Jakob Svendsen tror på sig selv, på Gud - og på tandlægen. Han tvivler også. På sig selv, på Gud - men aldrig på tandlægen. I "Tror jeg nok" tager han publikum med på en kærlig og selvironisk rejse ind i, hvordan tro og tvivl har formet hans liv.
Showet bevæger sig fra barndommens første "jeg er anderledes"-øjeblikke over en livsklog teenager og tiende-betaling til voksenlivets madplaner, tanker om døden og spørgsmål til Gud. Det er hverken en prædiken eller et forsvar for kristendommen, men et energisk comedy-show fra hverdagens kaos - hvor fælleskalenderen er fyldt med tro, håb og smålighed, og hvor det gode, Jakob vil, det gør han ikke, mens det onde giver ham en skulderskade.











