Gratis rejseforedrag om Sydkorea og Japan med dansk rejseleder i København
Risskov Rejser, København · 0 kr.
Risskov Rejser holder gratis rejseforedrag om rundrejser til Sydkorea og Japan. Foredraget præsenteres af rejseleder Morten Bille, og der er mulighed for at stille ham spørgsmål om rejserne undervejs. Der serveres snacks og drikkevarer.
Morten Bille er i halvtredserne og har rejst hele sit liv - allerede som 15-årig tog han en interrailbillet til sin konfirmation og rejste Europa rundt på egen hånd. Han er kendt for at finde de skæve vinkler og gode historier, og for at komme i kontakt med lokalbefolkningen, hvad enten det drejer sig om en børnehave i Vietnam, bønder i Indien eller et plejehjem i Tibet. Humor og livsnydelse præger hans formidling, og han har desuden en baggrund i det danske forsvar, hvor han gjorde tjeneste i godt 10 år - herunder for FN.
Tilmelding er gratis. Læs mere om Risskov Rejsers ture til Asien på deres hjemmeside.











