KaniBalkan i Union
KaniBalkan er en trio med rødder i romamusik og balkantraditioner, der blander traditionelle sange med egne kompositioner - krydret med ørkenguitar, latinamerikanske grooves og stærkt dansable rytmer. Bag sig har de talrige knejper, smugkroer og festivaler. Nu fejrer de udgivelsen af deres debut-EP med en release-koncert på Union.
EP'en hedder Live Momentum og udkommer i efteråret 2026. Den er optaget over to koncertaftener på Teater Momentum i Odense og skal indfange trioens levende energi og det tætte samspil mellem musikere og publikum. Første single er Alim Kokoriko Bijav - en sang om at vandre alene gennem natten uden nogen at danse med, båret af hypnotiske rytmer og en blanding af vemod og livsglæde.
Bandet består af Gunni Torp (sang, harmonika, alt saxofon), Simon Hebeltoft Hansen (sang, guitar) og Juan Pino (percussion).
Dørene åbner kl. 19:00, koncerten starter kl. 20:00. Billet i forsalg koster 100 kr., ved døren 150 kr. Koncerten er stående og foregår på 1. sal i Union - der er ikke elevator.











