Naturens Håndværk: Flet i naturfibre
Esrum Kloster & Møllegård, Græsted · 750 kr.
At flette reb, snor og kurve af naturfibre er et af menneskehedens ældste håndværk. På tværs af kulturer og tidsaldre har folk tvundet og bundet med plantefibre fra blade, stængler og bark - de materialer, landskabet omkring dem bød på.
Kurset begynder med en kort gåtur i klosterets landskab, hvor deltagerne undersøger og samler planter som lind, nælde og lysesiv. Derefter gennemgås metoder til at høste planterne og gøre fibrene klar. Selve håndværket består i at sno et to-tvundet reb eller snor og siden lære teknikken løbebinding, så du kan binde en lille skål eller kurv.
Mødested er gårdspladsen ved Møllegården foran Møllecafeen. The, kaffe og kage serveres undervejs; frokost er ikke inkluderet, så medbring madpakke eller køb i cafeen. Husk tøj efter vejret - kurset foregår udendørs hele dagen. Ingen håndværksmæssige forkundskaber er nødvendige.











