Hvad er

Temaaften - Hvad mener du med det?

man, 19. oktober 2026 · 18:45 — 21:00

Vesterhavs Hallen, Ringkøbing · 100 kr.

Temaaften - Hvad mener du med det? — Vesterhavs Hallen, Ringkøbing

Temaaftenen handler om relationer - hvordan vi forstår dem, og hvad vi kan gøre, når de dræner os. Gennem oplæg, små øvelser og dialog får deltagerne praksisnære mentale værktøjer til at tackle overtænkning, slippe negative mønstre og finde mere ro i forholdet til sig selv og andre. Viden fra metakognitiv terapi, positiv psykologi, de 3 Principper og coaching danner fagligt grundlag for aftenen.

Foredragsholder, konsulent og coach Gitte Hedegaard deler både faglig viden og egne erfaringer. Hun har selv levet med en skizofren mor, alkohol i hjemmet, seksuelle overgreb, spiseforstyrrelse, depressioner, angst samt diagnoserne ADHD og bipolar lidelse - og beskriver, hvordan hun først fandt ro i sig selv, da hun begyndte at arbejde aktivt med sine relationer.

Aftenen er relevant, hvis du kender til at have mennesker i dit liv, der fylder for meget, ønsker at forstå dine egne reaktioner og vaner bedre, eller vil arbejde med at slippe pleasergenet og bekymringen for, hvad andre tænker.