Hvad er

A.S. Fanning (IR) + Nordly (DK/SE)

man, 19. oktober 2026 · 19:30 — 23:30

Råhuset, København · 100 kr.

A.S. Fanning (IR) + Nordly (DK/SE) — Råhuset, København

A.S. Fanning er en irsk sangskriver, der blander indiefolk med alternativ rock og psykedelisk musik. Med sin karakteristiske barytonstemme og lag af teksturer kredser hans sange om frygt, dødelighed og usikkerhed - akustisk intimitet møder subtile elektroniske detaljer i et udtryk, der trækker sammenligninger til Leonard Cohen og Scott Walker. Hans album Mushroom Cloud blev hyldet i Storbritannien og gav ham titlen Årets sangskriver 2023 hos Far Out Magazine. Det nye album Take Me Back to Nowhere er skrevet under en periode, hvor Fanning var bundet til hjemmet med et brækket håndled, og kredser om desorientering og virkelighedens ustabile natur - inspireret af sci-fi-forfattere som Ursula K. Le Guin og J.G. Ballard.

Support kommer fra Nordly, en svensk-dansk indiepopduo bestående af AnnaMia Lindblom og Frederik Breith-Mortensen, dannet i København i 2019. De har bevæget sig fra et jazzet og triphop-inspireret udtryk mod en lyd, hvor nordisk folk og pop møder old school beats. Duoen har udgivet ni singler og debut-EP'en Den rastløse drøm (juni 2024), og deres musik har været i rotation på P4, P6 Beat og P8 Jazz.

Forsalg: 100 kr. (+ gebyr) / Dørsalg: 120 kr. Døre kl. 19.30 / Koncertstart kl. 20.00.

A.S. Fanning — spiller også i andre byer (1) alle datoer →

Line-up

  • A.S. Fanning (IR) 20:00
  • Nordly (DK/SE)

Trailer