Et liv med ADHD - (K)ærligt Talt: En Samtale om alt det, du ikke ser.
Kulturmaskinen - Frølageret, Odense · 70 kr.
Et liv med ADHD - (K)ærligt talt er en panelsamtale om alt det, der sjældent bliver sagt højt - til dig, der selv har ADHD, og til dig, der har en nær, der har. Oktober er ADHD Awareness Month, og i den anledning sætter foreningen ADHD Social Club fokus på hele livet med ADHD: det svære, styrkerne og den hverdag, mange med ADHD navigerer i, men ikke altid passer ind i.
🎯 I panelet møder du:
💛 Journalist Mette Cornelius
💛 Anya Swiegers
💛 Iværksætter og influencer Tina Hoffman
💛 Moderator og vært: foredragsholder Rikke Stokland
Tre kvinder deler hver deres erfaringer i én ærlig fortælling om at leve med ADHD - både belastningen og potentialet. Samtalen kommer bl.a. ind på, hvorfor så mange ender med at maskere sig eller please i job, studier og relationer, hvordan man finder balancen mellem energi og overbelastning, og hvordan ADHD kan bruges som en styrke.
🎯 Afslutningsvis inddrages publikum, så du kan have dine spørgsmål klar.
ADHD Social Club er en frivillig forening og community for kvinder med ADHD/ADD i Odense og står bag arrangementet.











